|
Anker |
Tungt
redskab, der - nedsænket el. -kastet på havbunden og forbundet til fartøjet med
tov el. kæde - fastholder fartøjet på sin position. |
|
Anker arm |
Tværstillede stivere
eller stænger, der udgår til begge sider fra læggens nederste ende, krydset, og
omfatter fligene og næbbet.
arm.På patentanker kan armene vippe omkring læggen, gerne omk. 35° til hver side. De
stoppes af ankerfligstopperne. |
|
Anker balancebeslag |
Bøjle el. sjækkel
fastgjort på læggen i ankerets balancepunkt. Anv. til ved hjælp af en talje at
løfte ankeret i. |
|
Anker bolt |
Ankerlæggen.Der kan være anvendt en bolt i et patentanker til samling af arme og læg. Denne
bolt kaldes |
|
Anker bøjle |
Ankerringen.
|
|
Ankerflig |
En bred, ofte
trekantet flade på anker armenes yderste ende. På stokankre dækker fligen ca.
halvdelen af armens længde og ender i næbbet. På stokløse ankre er anker fligen
oftest længere end 50% af armen og bøjet næsten vinkelret, parallelt med læggens
længderetning. |
|
Anker fligsstopper |
På patentankre en
klods el. forhøjning på armenes midterstykke ud for læggen, el. på selve læggen,
der skal stoppe armenes vandring ved ca. 35° udsving. |
|
Anker fly |
Ankerarm. |
|
Anker gren |
Ankerarm.
|
|
Ankerhage |
Ankerklo.
|
|
Anker hals |
Øverste
ende af læggen fra toppen til under stokken. stykket på læggen i en anker arms afstand opad
fra krydset. På dette stykke har læggen sit største tværsnit.Læggens mindste tværsnit forekommer lige under den rektangulære topdel.
|
|
Anker heks |
Ankersjækkel.
|
|
Anker hjerte |
Ankerkrydset. |
|
Anker hul |
Hullet i læggen,
hvorigennem ringen sættes. |
|
Anker hånd |
Ankerflig. |
|
Anker klo |
Samlet benævnelse
for flig og næb. |
|
Anker kryds |
Nederste del af
læggen, hvorfra armene udgår.crown.På patentankre den del, hvorom armene drejer. |
|
Anker læg |
Ankerets stamme i
hvis top ringen sidder, og udfra hvis bund armene udgår.
Læggens øverste del: ankerhalsen.square Det firkantede på Læggen.
Læggens nederste del: krydset. " Det stærkeste af Læggen
hvortil Armene er smedede. |
|
Ankernæb |
Fligenes yderste
spids. |
|
Anker nød |
På
ankre med træstok: to små tappe på læggen til at holde stoktømmerne i position
på læggen. / På stok ankre med jernstok: stokkens kugleformede endestykker. |
|
Anker ring |
Ring gennem læggens
hul. Anvendes til fastgøring af ankerkæde vha. en sjækkel, eller, når ankertov
anvendes til at knobe dette direkte i ringen. |
|
Anker ringshul |
ankerhul. |
|
Anker røring |
Beklædning af
anker ringen med tovværk for at undgå skamfiling, når ankertov anv. Desuden for
at gøre diameteren større, så trossen ikke skal bøje skarpere end nødvendigt
samt for at beskytte hampen mod rustangreb fra ringen. |
|
Anker sandspor |
De spidse ender af
armene. ankernæb. |
|
Anker sjækkel |
Anvendes i
patentankres øje til sammenføjning af anker og kæde. I visse tilfælde anvendes
en ring i ankeret og i denne sættes sjæklen. |
|
Anker skaft |
læg. |
|
Anker sko |
Tømmerkonstruktion,
større end fligen, og fastgjort til denne for at forbedre ankerets holdekraft på
blød bund. |
|
Anker skulder |
Den del af
anker stokken, der går gennem læggen. |
|
Anker spade |
Ankerflig.
|
|
Ankerspids |
ankernæb. |
|
Anker split |
Tap, der
fastholder bevægelige anker stokke i brugsstillingen, og anbragt, hvor stokken
går gennem læggen. |
|
Anker spåne |
Ankernæb. |
|
Anker stang |
Ankerlæg.
|
|
Ankerstok |
Hvis af
træ: Tværstok dannet af flere tømmerstokke, som regel to, og lagt omkring læggen
lige under ringen og oven på nødderne. Stokken sammenholdes med 4-6 jernbånd.
Den er vinkelret på armene og ca. af samme længde som læggen (1300-)./Hvis af
jern: rundjern anbragt som ovenstående. Er stokken fast, er den ofte af lige
konstruktion. Er den bevægelig, har det yderste stykke af den ene ende en vinkel
på 90°, og begge ender er kugleformede. Vinklen muliggør placering langs læggen,
når ankeret ikke er i brug. Vægten er ca. 20% af ankeret./ En nu forældet træskibsbyggemetode, hvor plankeenderne anbringes midt
for de oven for siddende plankers midtpunkt, og hvor plankerne ofte er
tilspidsede mod enderne. |
|
Anker stokhovede |
Anker nød |
|
Anker tå |
Anker næb.
|
|
Anker vorte |
Anker nød.
|
|
Ankerøje |
Hul i læggens øverste
ende, hvorigennem ringen sidder. |
|
Ankertyper |
|
admiralitets anker |
Det engelske admiralitets
standard anker. Benævnelsen har været knyttet til både stok- og patentankre.
Den stokkede type er også kaldet fisherman's anchor.
Med lige arme, der danner en vinkel med hinanden, kaldes det angle crown type.
Admiralitet gjorde fra ca. 1940 forsøg med moderne typer stokløse ankre med
relativt korte flige og meget kraftige skafter. |
|
agteranker |
hækanker. |
|
almindeligt anker |
normalanker og Stok anker. |
|
blindt anker |
Anker, der er fisket op fra
havbunden. Det skal findes uden bøje/bøjereb på overfladen, idet et frastukket
anker ikke kan »findes« , men stadig tilhører ejeren.
" Et blindt Anker." Et anker, der ingen ankerbøje har. an anchor which
has no buoy. |
|
blok anker |
Ankertype, der virker
hovedsageligt ved sin vægt. Formen er af mindre betydning, og typen er ikke
beregnet til at blive taget op og ned, men for stationær moringsformål. |
|
bov anker |
Anker, der hænger på skibets
bov klar til anvendelse. Træskibenes bovankre var daglig- og tøjankeret. Nu også
et moderne skibs fast anbragte klys-ankre. |
|
Bruce anker |
Stokløst anker, hvor læggen er
vinklet to gange 90° til et fastgørelsespunkt for den trefligede plade, der som
en skovl graver sig ned i bunden. Modeller til mindre både blev senere konstrueret.
bruce anchor. |
|
Byers' anker |
Traditionelt patentanker |
|
bøjeanker |
Anker, der holder en
fortøjningsbøje på plads. |
|
CQR anker |
Plovanker, hvis læg nederst
ender i et hængselled, der tillader nogle graders udsving af den derpå monterede
spidse, trekantede plov, der graver sig ned i bunden. De tre bogstaver anv. pga.
deres engelske udtale [sekju:r] uden yderligere betydning indlagt. |
|
daglig anker |
I danske sejlskibe oftest det
bb. bovanker under kranbjælken. Dets ankertov er stuvet i styrbord (modsat)
side.Tidligere kaldtes begge ankre for bowers; det bb. for common bower,
og det stb. for sheet bower eller best bower. Pga. de
fremherskende vindforhold på nordlig bredde, hvor vinden under
lavtryksudviklingen typisk drejer fra med uret rundt, blev bb. anker udlagt
først, og når vinden tog til, blev stb. anker sat ud. Skibet var i mellemtiden
for det bb. anker drevet mod stb, så stb.anker ikke kom til at ligge oven i det
bb. anker, der nu lå ude om bb. |
|
Danforth anker |
Letvægts anker med armene dannet
som flige af plane el. vinklede stålplader og en relativ spinkel stok, vinkelret
på læggen i omdrejningspunktet for fligene.
|
|
delta anker |
Plovanker uden drejeled for
fritidsfartøjer. |
|
drivanker |
drivanker. |
|
dræg |
Mindre fire- el.
flerarmet anker. Opr. konstrueret til at trække (drage) hen over havbunden ved
eftersøgninger.Tungere typer dræg kaldes også for hawks.
Typer der kan foldes, foldeankre, kaldes folding grapnels. |
|
dybde anker |
Alm. patentanker af mindre
størrelse end skibets normal anker. |
|
ebbe anker |
Kaldes det af to ankre, der i
strømfarvand ligger mod siden, hvortil vandet falder. |
|
entredræg |
Mindre ankerlignende
redskab med line i røringen. Det kastes med hånden mod andet skib, hvor det kan
hage sig fast i rigningen, hvorefter man kan benytte det som hjælpemiddel til at
borde det andet skib. |
|
fartøjs anker |
Anker for mindre skibe. |
|
flod anker |
Det af to ankre, der i
strømfarvand ligger mod siden, hvortil vandet stiger. |
|
fortress anker |
Et Danforthlignende anker
fremstillet af aluminium- og magnesiumslegering. |
|
fortøjnings anker |
bøjeanker. |
|
frokost anker |
Anker, mindre end det normale,
anv. i både til kortere ophold i magsvejr. |
|
Gruson's anker |
Hall's anker. |
|
Hall's anker |
Traditionelt stokløst
patentanker med rund el. rektangulært skaft. Typen også anvendt som halvankre
for moringsformål. |
|
havne anker |
Anker eller flere ankre
sammenføjede med kæde og permanent fastgjort på havnebassinets bund. Kæderne
ender i en bøje, hvorfra man kan få fastgjort især oplagte skibe i en havn.
Typiske indretninger i flådebasehavne. |
|
Hawkins's Patent Anchor |
Forløber for det stokkede
anker. Fligene er dobbelte på hver arm, der står vinkelret, stjerneformet på
hverandre. |
|
hæk anker |
Fast anbragt anker agter.
Sættes og bjærges gennem et agterklys. Alm. på større passagerskibe og
specialskibe. |
|
Inglefield's anker |
Patentanker med ret spinkle
arme og omdrejningspunkt mellem arme og læg ret højt over foden. Armene er
enkelte og samlede med læggen ved en svær bolt. |
|
kat anker |
(-ankeret, -ankre): " Således
kaldes ethvert anker, der anvendes til at katte et andet anker med."
Mindre anker, der kan håndteres med lettere grej, og som kan fastkroges på
forskellig vis, når et sværanker skal håndteres på plads. |
|
Klipp's anker |
Patentanker med spinkle arme og
kraftig læg. Omdrejningspunkt over foden, idet samlebolten mellem arme og læg
går gennem læg og to tappe ovenpå armenes midte. |
|
klodsanker |
Stål el. betonklump med isat
ring. Står på bundens overflade og holder alene ved sin vægt. Anv. bl.a. af
mine- og kabelfartøjer, idet ankeret ikke kan fiske kablerne. |
|
kran anker |
daglig- og tøjanker. De
ankre der hænger klar til brug under kranbjælken. |
|
land anker |
Betegnelse for det af to ankre,
der ligger nærmest kysten. |
|
ligger anker |
Reservestok anker stuvet uden på
el. inden for fokkerøstet i bb. side. Et af rælings- el. røstankrene. |
|
luv anker |
Ankeret der hænger el. er
udlagt til luv side. |
|
læ anker |
Ankeret der hænger el. er
udlagt til læ side. |
|
lægger anker |
liggeranker. |
|
Martins anker |
Patentanker, men med kort stok.
Arme i et stykke, der passer ind i læggens udsparing og samles med en svær bolt
fra neden i krydset. |
|
Meons anker |
Danforth anker. |
|
morings anker |
Benævnelse på ankre, der er
beregnet til stationær anbringelse på havbunden til fastholdelse af fx
boreplatforme eller skiftende fartøjer, der fisker ankerkæden op i stedet for at
lette ankeret. |
|
paddehat anker |
paraplyanker. |
|
paraply anker |
Stokløst
fortøjnings anker af form som en skål el. paraply./ Stokløst anker med fire flige, der som en paraplys stivere kan foldes
ind langs læggen. Minder meget om et dræg. Mest anvendt i mindre fartøjer. |
|
Sir William Parker anker |
Admiralty anchor. |
|
patent anker |
Stokløst anker. |
|
patentdræg |
foldedræg. dræg. |
|
Perings anker |
Samt Perings forbedrede anker.
Stok ankre med fast stok af træ og buede arme. |
|
plade anker |
Patentanker med arme og flige
dannet af plane el. næsten plane tynde plader, fx Danforth anker. |
|
pligt anker |
Sejlskibe: Reserve anker anbragt
uden på el. inden for stb. fokkerøst. Det lå på »pligten« og benyttedes kun i
nødssituationer. Der
var ikke tale om, at ankeret var reserve for et andet, men at dette, det største
om bord, var forbeholdt brug i ekstreme situationer.
|
|
plov anker |
CQR-anker. |
|
Porters anker |
Stok anker med bevægelig stok af
træ el. jern. Armene, der er ud i et stykke, er vinklet som traditionelt
Stok anker, men er hængslet til læggens krone og kan vippe den ene el. anden ende
op mod læggen. |
|
reserve anker |
spare anchor.Se også pligtanker. |
|
Rodgers smalbladede patent anker |
Anker med træstok, senere
patenteret i 1854 med bevægelig jernstok, dvs. kunne vendes 90° i det vandrette
plan, så arme og stok ikke viste samme vej. |
|
rælings anker |
reserveanker som fx
pligtanker. |
|
røst anker |
reserveanker. Ankre der
var anbragt i røstet kaldtes
sheet anchors.Var de anbragt agten for fokkerøstet kaldtes de også for
waist anchors.The sheet anchor havde oftest et ankertov fastgjort, mens det andet
røstanker kaldtes spare anchor og var uden fast ankertov. |
|
skål anker |
paraplyanker. |
|
spring anker |
Mindre anker, der anvendes,
hvis der forventes pludseligt dårligt vejr, så det bliver nødvendigt at stikke
til søs hurtigt, så der ikke er tid til at bjærge et tungere anker. |
|
sten anker |
Sten med enten et hul igennem
til anker linen, eller en indretning, hvor et trætremmebur fastholder en sten som
vægt i ankeret. |
|
stok anker |
Det traditionelle anker med
tværgående stok lige under ankerringen. |
|
Stoke's anker |
AC14 (Admiralty). |
|
svær anker |
Benævnelse for de - oftest fire
- kraftigste ankre på et orlogsskib. |
|
sø anker |
Det af to ankre, der ligger
fjernest fra land. |
|
Trotmans anker |
Moorings anker anv. til mere
permanent udlægning (platformsanker). Stok anker med bevægelige vippearme i et
stykke. |
|
Tyzack's anker |
Patentanker med 4 arme, to små
og to store. |
|
tøjanker |
Anker ført på stb. side ved
fokkerøstet på store sejlskibe og benyttet til fortøjninger.
best bower. |
|
varp anker |
Mindre anker, der udlægges fra
fartøj og benyttes til at flytte et skib med. |
|
Wasterney (Smith's) anker |
Patentanker. |
|
Anker bedding |
Tømmerkonstruktion
i sejlskibene til fastgørelse af ankertov; anbragt agten for klyssene.
bitts. |
|
Anker beslag |
Beslag på dækket til
fastsurring af anker, når dette tages helt om bord. På mindre både også beslag i
ankerbrønd til surring af anker. |
|
Anker brønd |
Opbevaringsrum til
ankeret (og ankertov/kæde) i mindre fartøjer.
anchor well.I monitor-krigsskibene en fordybning i dækket, hvor anker og ankerkabler blev
opbevaret. |
|
Ankerbund |
Havbund hvis
beskaffenhed og dybde giver en god holdegrund for et anker. |
|
Ankerbøje |
Bøje der ved en line
af godt og vel samme længde som vanddybden på ankringsstedet fastgøres til
ankerets kryds og på havoverfladen kan vise, hvor ankeret befinder sig. |
|
Anker david |
Svingbom el. -kran
på fordækket til håndtering af ankre og kæder. |
|
Anker distinktion |
Distinktioner i
form af et el. flere ankre båret på ærmer, revers el. hue. I Royal Navy tegn på
leading seaman. |
|
Anker dyb |
ankersæt.
|
|
Ankerdæk |
Lidt hævet dæk,
hvorfra ankrene betjenes. I større skibe oftest bakken. |
|
Anker fisk |
Krog i enden af en
2-4 m line, hvis øverste ende fastgøres i fisketaljens (el. såfremt der kun
anvendes en talje, da kattaljens underblok). Den anvendes til at fiske
Stok ankerets flig, når det er hevet for katbjælken, for at bringe ankeret til
vandret stilling for surring. |
|
Anker fisker |
Person beskæftiget
med at fiske efter mistede ankre. |
|
Ankerforfang |
Kædelængde, der i
mindre fartøjer udgør den første del af ankertovet nærmest ankeret, og hvor
resten af ankertovet er af tovværk. |
|
Anker foring |
Ekstra tømmer
monteret på steder, hvor ankre el. ankerkæder hviler, for at modvirke
skamfiling.
Når Stok ankeret er anbragt om bord, hviler det på anchor plate
eller billboards. " Beskyttelsesbrædder, der i boven i hver side påsættes
plankerne, der hvor ankerfligene ved ankrenes udlægning eller indhivning beører
skroget for ikke at skade plankerne." |
|
Anker gie |
Talje anvendt til
katning af stokankre. |
|
Ankergrej |
Fællesbetegnelse for
alt udstyr anvendt i forbindelse med ankring: ankre, kæder, spil etc. |
|
Ankergrund |
ankerbund./god Anker Bund.
/slet Anker Bund. |
|
Anker hammer |
Redskab til smedning
af ankerdelene. En vægt, der blev hævet i en talje og som en faldhammer ramte de
opvarmede jerndele, der skulle smedes sammen. |
|
Anker hold |
ankerbund. |
|
Anker håndtering |
Betjening af
ankerudstyret./ankerhåndteringsoperation: |
|
Anker kat |
Taljen, der
anvendes til ankerets katning. For enden sidder kathagen, cat-hook.
|
|
Anker klods |
Beslag som et
ankers flige og ring hviler på, når stuvet om bord. |
|
Anker klokke |
Klokke anbragt nær
fartøjets stævn og anvendt til afgivelse af signaler til broen under
ankringsmanøvrer - fx for antal sjækler løbet ud - samt til afgivelse af
ankerliggers tågesignal. |
|
Anker klys |
Gennemføringsrør for
ankerkæden fra boven til fordækket. Fra ca. 1600 havde større skibe 4 klys.
Denne byggeskik ophørte efterhånden som ankerkæder blev alm. |
|
Anker kommando |
Ordrer udstedt til
besætning under ankring smanøvre. |
|
Anker kran |
Pram forsynet med en kran. De anvendtes ved skibens udrustning
med ankre. |
|
Anker kranbjælke |
Bjælke, der er
anbragt vandret næsten vinkelret ud fra skroget på bovene og anvendt til
fastgørelse af ankertaljens faste blok. katbjælke. |
|
Anker kranpram |
Ankerkran |
|
Ankerkugle |
Signalfigur, sort
kugle, der om dagen skal føres af ankerliggere. |
|
Ankerkæde |
Kæde, der forbinder
anker og skib.Længden af kæde fra bov til ankerbøje kaldes bridle.Afstanden fra bov til anker kaldes hawse.Kædelængde, der sædvanligvis anvendes, er 5 gange dybden op til 20 m havdybde.
På større dybder anvendes kædelængder på 2 til 3 gange dybde. Der findes mange
beregningssædvaner for kædelængder i forsk. skibstyper og forsk. fra land til
land.stikke kæde ud: pay out cable // veer the cable.Når der ankres for to kæder, og disse er krydsede 180°, kaldes det et kryds:Ankerkæde er nævnt i romertiden, hvor Cæsar bemærkede, at venetianere brugte
ankerkæde.I nyere tid fik englænderen Philip White i 1643 patent i England på fremstilling
af jernsmedet ankerkæde.Tovværksfabrikanterne formåede dog i to hundrede år at forhindre indførelsen.I 1791 blev kæderne udviklet, så en del af forbeholdene for manglende
elasticitet og deres lethed til at danne kinker blev imødegået og de fik en
lettere måde at blive opdelt og samlet på.
I 1808 blev ankersjæklen opfundet, og cirka samme tid, 1813, opfandt Thomas
Brunton stolpekæden, der derfor en overgang blev kaldt Bruntonkæde. Fra
omkring 1840 og 1850 blev kæder almindelige, men af stærkt svingende kvalitet,
indtil prøvebestemmelser blev indføjet i myndighedskravene til skibes
udrustning. |
|
Ankerkæde afmærkning |
Afmærkning af hver
sektion, sjækkel, af kæden med fx et el. flere jerntrådsbånd, el. kædeled males
efter et kendt system, der gør det muligt at konstatere længden af udlagt kæde. |
|
Ankerkæde bugt |
Den bue, som
ankerkæden danner pga. sin vægt, når den hænger mellem klysset og ankeret på
bunden. |
|
Ankerkæde inspektion |
Undersøgelse af
kædens tilstand. Kæden er herunder slanget på dækket, således at led og
samlinger kan kontrolleres for revner o.a. defekter. |
|
Ankerkæde kniber |
kædekniber. |
|
Ankerkæde stopper |
kædestopper. hajkæber.
|
|
Anker kætting |
ankerkæde.
|
|
Anker lanterne |
Lanterne visende
hvidt lys 360° rundt. Skal sættes, når ankeret har fået hold. |
|
Ankerleje |
Ankerbund. |
|
Anker ligger |
Skib til ankers. |
|
Anker liggersignal |
Signaler, som en
ankerligger skal afgive: Om dagen vise en sort kugle, om natten et eller flere
hvide lys, i tåge et klokkesignal og - afhængig af længden - et gongong signal. |
|
Ankerline |
Ankertov. |
|
Anker lys |
ankerlanterne. |
|
Anker længe |
Ankerslæng. |
|
Anker materiel |
Ankergrej.
|
|
Anker mærke |
Stedlinje bestemt ved
mærke, hvori en ankerligger befinder sig, eller hvor der er god ankerbund. |
|
Anker pejling |
Stedlinje bestemt
ved pejling til brug ved stedsbestemmelse af ankerplads. |
|
Anker penge |
Nu havneafgift. |
|
Ankerplads |
Sted, hvor skib kan
ankre el. er ankret.uren ankerplads. |
|
Anker planke |
Svær planke tværs
over en båd, hvorpå ankeret hviler, når det udføres per båd. |
|
Anker port |
Åbning i
skanseklædningen over dækshøjde og lodret under devisbjælken, fiskedaviden,
hvori den ene ankerflig kan glide ind, når ankeret surres udenbords i kippet
stilling.Ingen af mine engelske værker viser en sådan port. Alle de viste skibe stuver
ankeret enten i røstet uden for skanseklædningen, eller det stuves, så det går
over klædningen, eller på et sted, hvor der ingen klædning er. |
|
Anker reces |
Konkavitet
omkring ankerklyssets nedre udmundning, hvori ankerkryds og flige af et
patentanker passer ind, når ankeret er halet helt ind. |
|
Anker rulle |
Lederulle
anbragt i stævnen af både, hvorover ankerkæde el. -tov farer./ Instruks for bemanding under ankringsmanøvrer. |
|
Anker røringbændsel |
Specielt knyttede
bændsler på røringen. |
|
Anker røstline |
Kæde der fører rundt
et stok-ankers læg nær armene og holder det fast, når ankeret er anbragt vandret
ved svineryggen. |
|
Anker skifte |
Ankervagt. |
|
Anker sko |
Træklods, der hænges
udenbords og er indrettet til, at ankerets spån hviler i den, medens det kippes.
|
|
Anker slipapparat |
Konstruktion af
stænger og kroge, der på samme tid ved ét greb kan frigøre pertyrlinen, the
stopper chain, og røstlinen, the shank painter, fra et anker, så det
falder fra den vandrette stilling, det har under kranbjælke, når det er løftet
ud over svineryggen.Der kan på skibssiden være anbragt friholderspær, tumblers, der under
faldet holder ankeret væk fra siden, så denne ikke beskadiges, og kablet ikke
fisker noget. Disse spær er hængslet til siden under ankeret og " vipper " ud og
ned, når ankeret falder. |
|
Anker slæng |
Wire el.
tovværksstrop anvendt til håndtering af ankre. |
|
Anker spil |
Spil med
vandret spiltromle, hvorpå er sat et kabelarhjul = kædetromle, hvorover de
enkelte ankerkædeled vandrer. |
|
Anker stade |
Sted, hvor et
skib ankrer el. kan ankre. ankerbund m.fl. |
|
Anker sten |
Sten, der tjener som
vægt på fiskenet for at holde dette nede. |
|
Anker stik |
Knobet, hvormed
ankertovet forbindes til ankerringen. |
|
Anker stok |
Hårdt bagt
rugbrød, ofte gammelt, anv. til sømandsføde (slang). |
|
Anker stopper |
kædeknibere og
stoppere. |
|
Anker stræber |
Tømmer, der er
anbragt ud fra skibssiden for at beskytte denne mod ankerskamfiling, og hvortil
Stok ankeret kan være surret, hvis det ikke er kattet. |
|
Anker sæt |
Søbæltet ud for
kyster, hvor dybden tillader ankring. |
|
Anker surring |
Tov eller kæde
anbragt til sikring af ankrene om bord, eller når de er halet for klyssene.kædeknibere og stoppere. |
|
Anker talje |
at kippe Ankeret. |
|
Ankertov |
Tov eller trosse
anvendt som forbindelse mellem skib og anker:cable.Slåningsmetoden var »kabellagt«: cablelaid from the righthand-laid hemp ropes
= water-laid. Dimensionen var sædv. 1/2 tomme omkreds per fod bredde af
skibet. Skibe over 150 Com.læster anvendte tove med 14-15 tommer omkreds Længden
var som reberbanen kunne levere - en kabellængde (var. lgd. i UK = 183 m).
Ankertovet kunne ende med parterne tilspidsede i »hundeender« for at lette
sammensplejningen af flere længder, idet splejsningerne ofte måtte opgås, når
tovet skulle føres rundt og gennem klys." At trænse Tovet." Afbøje ankertovet. " At boye Ankertovet op."
" Tovet staaer meget stivt, der er en stærk Strækning paa Tovet." the
cable grows exceedingly." At slæbe Ankertovet efter." to drag a cable in the ship's wake.
Fra skibet fires et ankertov ud i kølvandet, så det skal medslæbes gennem vandet
og derved nedsætter skibets hastighed. Ordbogen angiver tre tilfælde. Det første
er den krigslist at bedrage et andet skib, så det tror modparten er en
lagsommere sejler end tilfældet er. Når skibene er tæt på hinanden hales trossen
ind, og jegaten indledes.
Det andet tilfælde er for at afstøtte kursen på et skib, der har mistet en mast,
og det redje tilfælde er i medløbende sø, hvor man under læns også kan afstøtte
kursen ved at bremse skibets agterende.
" Stoppe Tovet eller giøre Stopperne fast paa Tovet." to stopper the
cable (bør nok være "to stop").
undersøge anker tovet. " At legge under Ankertovet." Funktionen udføres,
når det udlagte ankertov skal undersøges for skader. Med barkassen under
ankertovet sejles hen langs tovet med dette over båden - op over forstævnen over
en rulle eller blok og ud over agterenden på tilsvarende vis. sætte kniber på tovet. " Sejse Tovet med Kabelaringen, sætte Knibere paa
Tovet. irøre anker tovet = befæste enden af ankertovet til ankeret.røre kabeltovet i varpankeret. fastgøre i røringen. |
|
Ankertov sinspektion |
Ankertovsinspektion
blev til ankers udført jævnligt pga. risiko for skamfiling på skarpe
bundkonturer. Det udlagte tov inspiceredes ved at sejle langs det og visuelt
forsikre sig om dets tilstand:
Tovet blev sikret mod skamfiling ved smerting og klædning.Blev tovet omviklet med gammel trosse spirallagt i åbne omviklinger kaldtes det:keckling. |
|
Anker trosse |
Ankertov. |
|
Ankervagt |
Mandskab på vagt
under opankring, eller mandskab, der foretager ankringen = mandskabet
stationeret på bakken. |
|
Ankervod |
Fiskenet, vod, der
er forankret til bunden. snurrevod |
|
Ankervægt |
Vægt, der med en
ring er fæstnet rundt om ankertov/-kæde og glider ned ad denne for at forøge
ankersystemets vægt og især kædens vinkel. |
|
Anker vægter |
" Sådan kaldes også
en ankerbøje eller ofte en ekstra bøje, som fastgøres til den første, når denne
ikke står vagt eller blind." |
|
ankring smanøvre |
anchor
maneuvre. |
|
ankring srulle |
Ankerrulle |
|
ankre op |
Gå til ankers, dvs. finde
gunstigt sted for ankring, klargøre anker eller ankre, sagtne skibets fart,
stoppe, løsne ankerbremser og lade ankeret falde til bunds, lade maskinen gå bak
(sætte sejlene bak), og fire ud på ankerkæde. Når ankeret holder, stoppes
maskinen (sejlene bjærges), der sættes ankersignaler (lys, signalfigur),
positionen fastslås, der sættes ankervagt, og ankringen er fuldført./ Ankre med et anker. |
|
afbove et anker |
afbove. |
|
udtryk med anker |
|
bakke et anker ud |
Bakke et anker ud. Fire et
anker af med spillet. |
|
brække ankeret |
brække ankeret løs. Frigøre
ankeret fra bunden. " Faae Ankeret af Grunden." |
|
dreje ankeret ved stokken |
gimbleting the
anchorr. |
|
drive for ankeret |
Gøre fart over grunden med
ankeret slæbende på bunden. |
|
dryppe ankeret |
kaste anker. |
|
dublere et anker |
Katte et anker, oftest et
mindre, foran et andet anker for at opnå forbedret holdekraft. |
|
Ankeret er klar |
Ankeret er frigjort for sine
surringer og parat til at falde. |
|
Ankeret er for kranen |
Ankeret hænger under
kranbjælken eller er firet ud af klysset lige over vandlinjen. |
|
Ankeret er i overfladen |
The anchor is awash.
|
|
Ankeret er ret op og ned |
Ankeret er lige op og ned.
Ankeret hænger lodret i ankerkæden under skibet og under vandoverfladen. |
|
lade ankeret falde |
kaste anker. |
|
fire et anker ud |
bakke et anker ud. |
|
fiske efter et anker |
sweep the anchor. |
|
fiske et anker |
Stok anker, der er på plads
under kranbjælken, og hvis flig hugges an med fisketaljens hage. |
|
forfare et anker tov |
Når et bradspil anvendes vil
ankertovet efter nogle omgange have flyttet sig fra tromlens midte til dens
side. For at tovet ikke skal beknibe stoppes indhalingen, og tovet afstoppes,
hvorefter tørnerne flyttes ind på tromlens midte, stopperne opgås, og
indhalingen fortsættes. |
|
friske tovet |
Fire eller hive lidt på
anker tovet, så det samme stykke ikke for længe befinder sig i klysset og
skamfiles for længe. |
|
katte et anker |
Hive et anker op
under katbjælken vha. kattalje. /Katte et anker til et andet anker: dublere et anker.
|
|
fælde anker |
kaste anker. |
|
føre ankeret i båden |
Den funktion, hvor man nedfirer
et af skibets ankre i en af bådene for at udlægge det i en afstand fra skibet,
enten fordi skibet skal varpes - forhales - eller fordi man anvender det som
fortøjningsanker. |
|
få et anker uklart |
Ankeret har fået fat i en
bundforhindring, eller ankerkæden er kommet omkring en ankerflig. |
|
give et anker fra sig |
Frigøre ankerkæden om bord og
lade kæde og anker forblive på ankerstedet, event. med en ankerbøje til
afmærkning af stedet. |
|
gire for sit anker |
" Skibet driver frem og tilbage
for sit anker, hvilket sker, når vind og strøm ikke virker kraftigt." |
|
Anker griber |
ankeret har fat.
|
|
gøre et anker klar |
Opgå surringer og sikre sig, at
ankeret kan falde øjeblikkelig. |
|
gå til ankers |
ankre. |
|
Anker går med |
Ankeret har ikke fat og slæbes
hen over bunden. |
|
ankre i hanefod |
" Ligge fortøyed i Hane Foden
med to Ankre." |
|
Ankeret har fat |
Ankeret har gravet sig ned i
bunden og holder fast." Ankeret griber eller fatter Grunden." |
|
hive et anker hjem |
Hale et anker op. Opvinde
ankeret, vinde ankeret hjem. Hive et anker op. lette anker." Indvinde Tovet ved Bradspillet." heave at the windlass." Indvinde Tovet ved Gangspillet." weigh the anchor with the ships
capstern. |
|
Ankeret holder |
Ankeret har fat.
" Ankeret holder fast i Grunden." |
|
Ankeret hopper |
Ankeret holder ikke, trækkes
hen over bunden. En tilstand mellem den, hvor ankeret ripper. og den, hvor
ankeret slæbes efter skibet. |
|
kappe et anker |
Kappe ankertovet for
hurtigere at komme under sejl, eller fordi man fx har fået et søkabel på
ankeret. |
|
kaste anker |
Lade ankeret falde og gribe fat
i havbunden og fastholde skibet på sin position.Stok anker kan også kastes klargjort, løftet ud over svineryggen, hængende i
pertyrlinen, ved at lade denne gå ved slipperen. Med slipapparat kastes både
pertyr- og røstline los på en gang." Lad gaae Ankeret!" Kaste et anker til beddingen.
Aftage ankertovet fra beddingen. |
|
klare
anker |
Hvis skibet for to ankre har
fået anker tovene uklare, hvilket vil sige, at der er kryds eller slag i tovene,
fordi skibet har roteret om egen lodrette akse, så skal man med et sejlskib ved
hjælp af strøm og vind vende skibet rundt, indtil tovene igen viser fri af
hinanden. " At klare Tovene." |
|
kippe et anker |
Vende ankerfligene ud
fra skibssiden, inden ankeret hives det sidste stykke op langs skibssiden og på
plads i klys el. under kranbjælke./ankeret hopper. /at fiske ankeret. |
|
Ankeret er for klysset |
Dvs. ankeret er løftet fra
bunden og så højt oppe, at ankerringen eler ankersjæklen er nået op til klysset. |
|
Ankeret er for kranen |
Anvendes ved udfiring af anker
i røstlinen indtil ankeret hænger lodret under kranen.Ankeret er under kranen. ankeret er for kranen. |
|
Ankeret kommer hjem |
ankeret går med. |
|
Ankeret er kæntret |
Et Stok anker falder på bunden
med fligene vandret og stokkens ene ende i bund. Ved et lettere træk i
ankertover kæntrer ankeret, så stokken lægger sig vandret, og fligene stiller
sig lodret, så den en af fligene kan grave sig ned i bunden. |
|
lade alle ankre falde under sejl |
" Lade alle Ankre falde under
Sejl. Denne desperate manøvre foretages kun, når man befinder sig på en
lægerval, og vinden desuden er stærk, så man ingen forhåbninger har , om at
kunne arbejde sig ud derfra." |
|
lade et anker gå |
kaste anker./ give det fra sig. |
|
lette anker |
Hale anker trosse eller
ankerkæde hjem og ankeret op fra ankerbunden.indhaling af ankerkæde,
indtil skibet er henne ved ankeret. For selve frigørelsen af ankeret på bunden
anvendes trip an anchor.
Ankeret er i letning / er let: Udtrykket apeak anvendes af nogle, når
ankeret står lodret på bunden; er det løftet fri af grunden anv.
" Lætte Ankeret ved Boyerebet."
" At lætte Ankeret med Tovet udi en Baad som giøres naar Skibet ikke kan og
Boyerebet er sprungen." Anvendes, når skibet ikke kan sejle ind, hvor ankert
befinder sig, fx ved lavvande, eller hvis ankeret er drevet af. |
|
ligge for et anker |
Til forskel fra at ligge for to
ankre.
|
|
ligge for flod- og ebbeanker |
" Ligge baade for Flod og Ebb
Ankerne. - liggende i strømfarvand for to
ankre. Når strøm - eller vind - vender, vi skibet dreje 180 grader, hvorefter
anker tovene er krydsede. Ved næste strømskifte er det defor vigtigt, at man får
drejet skibet modsat vej tilbage, så der ikke opstår endnu et kryds i tovene. |
|
ligge ankret = ligge opankret |
Være bundfast med et
anker ude.Blive liggende for anker. |
|
ligge til ankers |
be at anchor // lie
at anchor." Ligge eller giire imellem Strømmen og Vinden."
Er vind og tidevand parallelle, ligger skibet up and down the tide. |
|
ligge roligt til ankers |
ride easy.
|
|
ligge til ankers med kajede ræer |
" Ligge for Anker med Kayede
Ræer." Opankret skib under kraftig vind kan formindske vindpresset ved at kaje -
dreje - ræerne, så de øver mindre vindmodstand. Ræerne ene ende sættes i vejret
og den ande nedad og samtidig drejes de i diamteralplanets retning, så vinden så
vidt muligt kommer parallelet ind på master og rundholter. |
|
ligge til ankers med strøgne stænger |
" Ligge for Anker med strøgne
Stænger og Raaer." Anker liggerens ræer og stænger bjærges under kraftig vind for
at minske vindtrykket på skibet. |
|
lægge et anker ind |
Løfte ankeret op med
anker katten, til det hænger under kranbjælken, fiske armene op og lægge det ind
over svineryggen el. op på skibets dæk og surre det indenbords. |
|
lægge et anker ud |
Transportere et anker væk fra
skibet, mens det ligger på en båd, hvorfra det kan kastes. |
|
løfte et anker |
lette anker. " Vi løftede
ankret og gik ud formiddag kl. 10." |
|
ride for et anker |
ligge til ankers. " Skibet
stamper ved stærk vind og høj sø for sit anker. Man ser slingren, hvilket er
skibets bevægelser omkring tværaksen. |
|
Ankeret ripper |
Ankeret holder dårligt i bunden
og trækkes i små ryk hen over bunden. ankeret hopper, men i mindre grad. |
|
sjove med anker |
arbejde med og håndtere
anker grejet. |
|
sjækle anker ud |
Afmontere kæde el. tov og lade
ankeret hænge i en wire el. på anden måde stuvet. |
|
Anker under skibet |
Ankeret befinder sig under
skibsbunden med kæden visende ind under skibet fx pga. strøm. |
|
sko et anker |
Dække fligene med en
trækonstruktion, der gør dem bredere, for at opnå bedre holdekraft på blød bund. |
|
Ankeret skrider |
Ankeret ripper. |
|
sluge ankeret |
at gå på pension |
|
Ankeret slæber |
Ankeret ripper.
|
|
ankre med spred |
at ankre med to ankre lagt
ud med nogen afstand til hver side af skibet. |
|
ankre med spring |
Sætte en trosse fra agterenden
fast på ankerkæden et stykke fra skibet og derefter hale så meget ind på
trossen, at skibet belaster både kæde og trosse. Ankre ved et Spring paa Tovet." moor with a spring on the cable. |
|
stikke anker fra sig |
give et anker fra sig.
" Stikke Tovet paa sin Ende ud og slippe det."
Har man ikke tid til at hale ankertovet hjem, stikker man hele tovet ud og
påsætter en line med en flydebøje på tampen, så man kan finde ankeret igen. Et
bøjemærket anker tilhører stadig ejermanden. |
|
stikke et anker ud |
at ankre. |
|
stikke ud på et anker |
Fire ankerkæde eller ankertov
ud.
Den udstukne kæde kaldes the scope.
" Stikke ud paa Tovet." |
|
stikke anker tovet på |
" Stikke Anker tovet udi
Røringen."
Det modsatte, at løsne anker tovet fra røringen: |
|
stokke et anker |
Dvs. klargøre og påsætte en
bevægelig stok på et Stok anker for brug. |
|
ankre for stående sejl |
Ankringsmanøvre, hvor skibet
luves i vinden, sejlene stilles til at stoppe fremdriften (brases firkant), og
ankeret kastes.
" Lade Ankeret falde under Sejl." |
|
surre et anker |
Fastgøre et anker om bord med
kæde el. i beslag. |
|
svaje for anker |
Skibets drejende
bevægelser pga. vind og sø.Drejer skibet omkring sin stævn kaldes det to sheer,
hvis skibet og anker kæden holder ca. samme vinkel og altså svinger omkring
ankeret, kaldes det
to yaw./Svajning for vinden kan reguleres ved at give ror, der kaldes to sheer:
sheer to windward, når stævnen bringes nærmere til vinden,
og sheer to leeward, når stævnen bringes væk fra vinden.
/ Vende et (sejl)skib med et anker ude.
/Lade et anker gå og vha. strøm, vind og maskine vende skibet på
stedet. |
|
sætte anker i bund |
ankre. |
|
sætte anker under fart |
make a flying moor/make a running moor. |
|
tage anker op |
Ophale et anker fra bunden. |
|
vende et anker |
kippe et anker. |
|
vende med anker |
sSvaje for et anker |
|
Ankeret viser |
Retningen, som anker kæden viser
fra skibet. |
|
Anker - udtryk: |
|
|
Anker mål |
Mål for flydende varer /Beholder til flydende varer uden ansættelse af størrelse./Elektrisk anker. |
|
Anker gang |
Urværks
gangmekanisme. |
|
Anker is |
Isfjeld el. isdannelse på grund
el. fast på bunden. |
|
Anker smedje |
Værksted, hvor ankre
fabrikeres. |
|
Anker ø |
Kunstig ø, der tjener til
forankring af kabler til hængebroer. |
Paraplydræg galvaniseret 0,7 kg:
=Kun
få på lager, leveres inden for 10 dage 