Spild ikke tiden på "billige" fiskegarn ! Jeg sælger kvalitet`s  fiskegarn hånd-monterede    DET betaler sig i længden Rødspættegarn kun lidt brugte og er i perfekt stand. Sælges for ½ pris...

Fiske-Guide [ Hvis du er helt "NY" ]  Fiske-HJÆLP   Nyhed... Garnfiskeri FORUM ! Love & Regler om fiskeri  Røge-Opskrifter sild & makrel / brugsanvisning.

" Den-Gamle`s " Dagbog ! Kvalitet`s fiskegarn incl.   råd og vejledning til konkurrencedygtige priser, kvaliteten taget i betragtning !

Nyhed Tilbud:
Fritids-fisker-dragt: Et parti brugte "tørdragter" heldragter med gummifod (støvle)....
fra søværnet, til  brug-og-smid-væk-pris !
 En "Tørdragt" / Heldragt, arbejds-dragt der holder dig tør,
hvor skridtstøvler er for lidt og waders for meget.

Supergarn:... Flydegarn: Torskegarn / Ørredgarn / Laksegarn i et fiskenet:
Sættes flydende, som man sætter sildegarn.
Let brugt, flydegarn som erhvervsfisker bruger det,
lavet så det er lovligt til fritidsfiskeri, til fangst af multe, ørred, laks, torsk, kulmule, lange, sej,
det er perfekt til gedder og fladfisk hvis man er dyktig nok.
Flydegarn / Torskegarn:

Pighvar /Flyndergarn:  ( Brugte  !  ) Maske str.  110 m.m. Længde  58 meter Trådtyk.  0,45 m.m. Dybde / Højde  2,0 m KUN Afhentning  !

1 Pighvar / Flynder-garn: Brugte !

285,00 Kr.-

PF4573

KØB

Fjern.

Hvis du står og har lyst....., Men  ikk  lige  vèd  hvordan / med hvad / hvornår ... Man sætter GARN.... Så mobil mig  nårsomhelst ... 22-92-21-76   Jeg  k a n  sælge dig fiskegarn / udstyr ....  incl. råd og vejledning OG du kan ringe nårsomhelst,  også ude-fra-vandet  :-)   DET  koster ikke,  men skal tages som en del af min fiskomani-lidelse  :-)  Er du " ny " - ukendt med Garnfiskeri ! kan du læse lidt om garnfiskeri her Mangler du en  JOLLE  for  et par dage ? DEN kan lejes  H E R

Røge-Opskrifter sild & makrel / brugsanvisning.    Fisketure Nu igen fra Helsingør 21/09 - 31/03-2010 Torsk - Sild & Flad-fiske-ture på Øresund Fra Helsingør Havn Vi sejler alle dage Mandag - Fredag Kl. 8:00 - 14:00 Lørdag-Søndag og Helligdage Kl. 7:00 12:00 OG 12:00 - 17:00 BEMÆRK i November, December, Januar og Februar Sejles alle dage Kl. 9:00 - 15:00 Salg af fisketegn Salg af fiskegrej Udlejning af fiskestænger Madding - Børsteorm - Sandorm - Sælges ombord ! Velkommen om bord på: M/S NORDKYSTEN Rederiet NYFISK V/ John Nielsen Tlf. 51 23 75 80 - 40 10 45 47 ms-nordkysten.dk

Fiskerimærker

Splidstok

Tovværk

Bundsat-nedgarn HUMMERGARN / Taskekrabbegarn  !

HUMMERGARN / Taskekrabbegarn  !

Div Link`s

Fiske opskrifter:
Fiske Opskrifter RETTER m.Fisk Fiske kogebøger Dansk Fiske madlavning

På min adresse kan  "Lokal-kunder"  Afhente varer... efter aftale !

Love & Regler om fiskeri

Fiskekort er lovpligtigt

Fiskeri med fiskegarn – eller garnfiskeri – Hvordan foregår garnfiskeri ? 

Garntyper | Tungegarn | Rødspættegarn | Torskegarn | Kulmulegarn | Pighvargarn |
Laksegarn | Sildegarn | Toggegarn | Bundgarn | Flydegarn | Drivgarn | Lidt om ruser |
AFSTANDSREGLER |
Afstandsregler: Garn, krogliner og ruser |
Afstandsregler: Pæleruser |
Afstandsregler: Pæleruser/BUNDGARN |
Afstandsregler: GARN, KROGLINER OG RUSER |

 Fiske-HJÆLP   Nyhed... Garnfiskeri FORUM !

Se også..... Start / begynder - Garnfiskeri-pakke:   ...........husk fisketegn !

Flydende-nedgarn	Flydegarn - Drivgarn	Bundsat-nedgarn
Kasteruse liggende på bunden og ofte placeret tæt på land - er fuldt lovligt		Pæleruser står fast på bunden.

Garntyper:
Der findes mange typer garn. De kan
deles op i to kategorier, nemlig:
• Garn, der står fast på bunden
• Drivgarn
Langt den største del af de garn, der bliver
brugt af danske erhvervsfiskere, er fiskegarn der står fast på
bunden. Princippet er, at 6-10 fiskegarn bindes sammen
til en lænke med et anker i hver ende af
lænken, der holder garnene på plads.
Garnene har så meget vægt, at den samlede
opdrift er negativ. Dvs. at garnet synker.
Forskellen mellem garntyper ligger i selve
busen = nettet. Dvs. det net, der udgør selve garnet –
og den måde busen/nettet er hægtet til overtælle og undertælle.
Drivgarn: 
Drivgarn bruges i fiskeerhvervet efter laks i
Østersøen. Overalt langs de danske kyster
driver man fritidsfiskeri med drivgarn efter sild
og laks.
Fælles for Drivgarn er, at de er forsynet
med så meget opdrift, at de hænger fra overfladen
og ned.
De fleste Drivgarn, der anvendes af danske fiskere,
har bus bundet af monofilamenttråd eller multimonofiltråde.
Navnene på de forskellige garn
kommer fra de fisk, de er beregnet til at fange.
Næsten hver garnfisker har sin egen mening om, hvordan
netop hans fiskegarn skal føres.
Typisk Tungegarn:             >> Tungegarn Monteret Tungegarn U-monteret
Tungegarn: Monofilbus, maskestørrelse 45-55 mm.
Tungegarn: Trådtykkelsen 0.28.
Tungegarn: Føringsprocenten ca. 25% på overtællen
Tungegarn: og lidt mere (ca. 28%) på undertællen.
Tungegarn: Længde monteret 70 meter.
Tungegarn: Dybde 11,5-14,5 masker.
Typisk Rødspættegarn:             >> Rødspættegarn Monteret - Rødspættegarn Monteret
Rødspættegarn: Monofilbus, maskestørrelse 60-85 mm.
Rødspættegarn: Trådtykkelse 0.23-0.50.
Rødspættegarn: Føringsprocent ca. 25% på overtælle
Rødspættegarn: og lidt mere på undertælle (ca. 28 %).
Rødspættegarn: Længde monteret 45-100 meter.
Rødspættegarn: Dybde 9,5-15,5 masker.
Typisk Torskegarn:              >>
Torskegarn: Monofilbus, maskestørrelse 55-95 mm.
Torskegarn: Trådtykkelse 0.30-0.60.
Torskegarn: Føringsprocent 50% på overtælle,
Torskegarn: undertælle 60%.
Torskegarn: Længde monteret 50-80 meter.
Torskegarn: Dybde 20,5-45,5 masker.
Typisk Kulmulegarn:             >>
Kulmulegarn: Monofilbus, maskestørrelse 55-60 mm.
Kulmulegarn: Trådtykkelse 0.52.
Kulmulegarn: Føringsprocent 45% på overtælle,
Kulmulegarn: undertælle 50%.
Kulmulegarn: Længde monteret 50-55 meter.
Kulmulegarn: Dybde 30,5-40,5 masker.
Typisk Pighvargarn:               >>  Pighvargarn Monteret  
Pighvargarn: Monofilbus, maskestørrelse 110-180 mm.
Pighvargarn: Trådtykkelse 0.40-0.60.
Pighvargarn: Føringsprocent 25% på overtælle,
Pighvargarn: undertælle 30%. Længde monteret 60-100
Pighvargarn: meter. Dybde 6,5-14,5 masker.
Typisk Laksegarn:              >>
Laksegarn: Monofilbus, maskestørrelse 80 mm.
Laksegarn: Føringsprocent 70%.
Laksegarn: Længde monteret 20 meter.
Laksegarn: Dybde 52 masker.
Laksegarn: Disse fiskegarn har ingen undertælle, men kun
Laksegarn: en enkelt tynd føretråd.
Typisk Sildegarn:             >>
Sildegarn: Monofilbus, maskestørrelse 26 mm.
Sildegarn: Trådtykkelse 0.16.
Sildegarn: Føringsprocent 45% på overtælle,
Sildegarn: undertælle 50%.
Sildegarn: Længde monteret 45 meter.
Sildegarn: Dybde 30,5-50,5 masker.
Typisk Toggegarn:              >>
Toggegarn: Toggegarn bruges til fiskeri efter rødspætter
Toggegarn: og tunger. Toggegarn har tre lag bus. De to
Toggegarn: yderste lag bus har meget store masker –
Toggegarn: spejlmasker. Det inderste bus har en mindre
Toggegarn: maskestørrelse.
Inderste bus, multimonofil 1,5x4 maskestørrelse
60-80 mm.
Føringsprocent på overtælle 30%,
undertælle 27%.
Længde monteret 50-63 meter.
Dybde 17,5-25,5 masker.
Spejlmasker, multimonofil 6 x 3,
maskestørrelse 300-400 mm.
Føringsprocent på overtælle 50%,
undertælle 60%.
Toggegarn: Dybde 2,0 masker.
Faststående fiskegarn - Bundgarn: 
Tungegarn, torskegarn, kulmulegarn, rødspættegarn,
pighvargarn osv. hører alle til de faststående
garntyper. Den slags fiskeri foregår
med garn, der står fast på havbunden. Det
foregår på havdybder ned til 200 meter.
Bundgarn er designet til at fange demersale fisk
- dvs. fisk, der lever på eller tæt ved havbunden.
Garnrækkerne er forsynet med ankre i hver
ende for at holde dem fast på den ønskede
position.
Fælles for de faststående fiskegarn er, at de alle
har negativ opdrift - dvs. deres samlede vægt
(opdrift – tyngde) er negativ. Bundgarn er alle
knyttet forholdsvis løst til tællerne, så fisken
har mulighed for at vikle sig ind i garnet.
Garn, der står på bunden, er udsat for en
meget stor påvirkning af havstrømme.
Man vil altid vurdere strømmens styrke og
retning, før garnene sættes. Hvis strømmen er
for stærk, vil fiskeren i de fleste tilfælde undlade
at sætte garnene. Bundgarn kan i stærk
strøm blive presset ned i bunden og ødelagt.
Der er lavet flere tankforsøg af dykkere for at
undersøge strømmens påvirkning på fiskegarn sat
på havbunden. Undersøgelserne viser, at
strøm på langs af Bundgarn mindsker garnets
højde med op til 50% - selv i relativ svag
strøm. Dykkere har i stærk strøm fundet ud af,
at busen skrider sammen på føretråden og
samles i bundter. Det gør, at fisken nemmere
kan se og fornemme garnet.
Den type havbund, som fiskeren ønsker at
sætte sine Bundgarn på, afhænger af, hvilken form
for garnfiskeri han fisker - og årstiden.
Ofte vil der være store mængder torsk tæt ved
store stendynger eller vrag.
Generelt bruger fiskeren tungegarn, pighvargarn
og rødspættegarn over sand-, ler- eller
grusbund. Han bruger kulmulegarn over den
jævne stenbund - f.eks. på Jyske rev, og
torskegarnene bruger han over hård stenbund,
klippetoppe og vrag.
Flydegarn / Drivgarn:            
Flydegarn eller drivgarn er, som navnet siger,
ikke fastgjort med ankre under fiskeriet.
Garnene har så meget opdrift, at de driver i
eller tæt på overfladen. Selve buset hænger
løst ned i vandet som et gardin.
Denne fiskerimetode er rettet mod pelagiske
fisk.
Fiskeri med drivgarn foregik i mange år kun i
de kystnære områder. Men fra begyndelsen af
70’erne begyndte især japanske fiskere at
undersøge verdenshavene for økonomisk
interessante arter - som tun, blæksprutter og
hajer.
De største økonomiske interesser er samlet
omkring tun- og hajfiskeriet. I 1992 vedtog FN
en resolution, der forbød brug af drivgarn i
oceaniske farvande.
I Danmark er det kun få fartøjer, der anvender
drivgarn. De fisker efter laks og sild. Tidligere
var der også et omfattende garnfiskeri efter
makrel. Sildefiskeri foregår i de indre danske
farvande, og laksefiskeri foregår om foråret
og efteråret i den østlige del af Østersøen.
Laksefiskeri i Østersøen har haft stor betydning
for bornholmske fiskere, og fiskeriet drives
af fartøjer op til 40 BRT i størrelse.
Det bedste tidspunkt at sætte Flydegarn på er
lige før solnedgang.
Da Flydegarn / Drivgarn driver i overfladen –
og spærrer et
relativt stort farvandsområde – er det vigtigt, at
Flydegarn / Drivgarn er afmærket, så andre skibe kan passere
dem uden problemer. Under sætningen af
Flydegarn / Drivgarn vil man derfor lave plads mellem de
enkelte rækker. Så kan andre skibe passere
garnene uden at lave en gennemsejling..
Buset er i de fleste tilfælde monofilbus pga.
deres store gennemsigtighed. Det gør, at fiskene
ikke så let kan opfatte garnvæggen i vandet.

AFSTANDSREGLER 
Fiskeridirektoratet
I Danmark er der langs med de mange kyster rige muligheder for alle former for
fiskeri. Der er god plads til alle, men det er vigtigt at huske at overholde visse
”færdselsregler” om afstand. På den måde undgår du at ødelægge de andre fiskeres
redskaber. Overtrædelse af reglerne om afstand mellem faststående fiskeredskaber er
undergivet privat påtale.
ERHVERVS- OG BIERHVERVSFISKERE
Erhvervs- og bierhvervsfiskere skal respektere afstandsreglerne til lovlige og lovligt
udsatte fiskeredskaber.
FRITIDSFISKERE
Som fritidsfisker må du bruge redskaber som ruser, pæleruser, garn og krogliner.
Pæleruser 
Pæleruser skal holde en indbyrdes afstand på 300 m. En erhvervsfisker må godt sætte
en rejeruse ned til 75 m fra en pæleruse. Der er ikke afstandskrav for pæleruser i
forhold til lavvandslinien.
Garn, krogliner og ruser 
Disse skal holde en afstand på 150 m i forhold til pæleruser og erhvervsfiskeres
bundgarn. Indbyrdes kan de 3 redskabstyper nøjes med en afstand på 50 m.
Garn skal holde en afstand på 100 m til: lavvandslinjen, sejlrender, landløse grunde,
havne, reder og moler. Vær opmærksom på, at der kan være lokale regler.
For krogliner og ruser er der ingen mindste afstandsregler i forhold til land, dvs.
lavvandslinjen.
LYSTFISKERE
Som lystfisker må du bruge ”lette håndredskaber” som fx en fiskestang.
Lette håndredskaber
Der er ingen indbyrdes afstandsregler, men tænk på at der skal være plads til alle.
Afstanden til udsatte redskaber (fx ruser og garn) skal være mindst 75 m.
Dørgning og trolling
Dette er lystfiskeri med liner, som trækkes efter en båd, der langsomt sejler fremad.
Fiskeriet skal foregå i en afstand af mindst 100 m fra lavvandslinjen. Desuden skal
man holde sig mindst 75 m fra udsatte redskaber – det gælder både trollingredskabet
og båden. Det er især vigtigt at huske, når båden drejer.
Undervandsfiskeri med håndredskaber
Afstanden til udsatte redskaber skal være mindst 565 m. I Øresund må det slet ikke
finde sted.
Reglerne om afstand findes i:
Bekendtgørelse nr. 706 af 29. juni 2004 om fiskeredskaber (bundgarn mv.) i
saltvand.
Bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i salt og
ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand.
Bekendtgørelse nr. 505 af 13. juni 1994 om nedgarn.
Reglerne om afstand OVERSIGT:
PÆLERUSER: 
Pæleruser indbyrdes 300 m
Pæleruser og bundgarn 300 m
Pæleruser og erhvervsfiskeres rejeruser 75 m
Afstand til kysten Ingen
Pæleruser og flytbare redskaber 150 m
BUNDGARN 
Små bundgarn`s lignende redskaber indbyrdes 300 m
Små og store bundgarn`s lignende redskaber 300 m
Store bundgarnsredskaber indbyrdes 565 m
Afstand til kysten Ingen
Flytbare og bundgarn`s lignende redskaber 150 m
GARN, KROGLINER OG RUSER: 
Garn, krogline og ruser indbyrdes 50 m
Garns afstand til kysten 100 m

HVORDAN og OM ... At stryge REJER:

RejeHOV Rejenet RejeStrygenet
At stryge REJER:
I sommermånederne bruger vi normalt masser af tid på
stranden. Sol og saltvand er dejligt, men kysterne gemmer
også på et rigt dyreliv med store naturoplevelser for børn og
voksne. På det lave vand vrimler det med rejer.
Med en rejehov og et lille plastakvarium, kan I komme tæt på
rejer og det lave vands mange, sjove beboere.


Rejehov, Rejestrygenet, Rejenet:
Det er en type fiskenet, der gennem
mange generationer har været brugt til at stryge rejer
ved kysterne i Danmark.
Med rejehoven fanges også mange
andre fantastiske dyr. Netmaskerne
må ikke være større end 10-11 millimeter.

Hvor kan man stryge rejer?

Hvor er fjordrejer - hesterejer ?

Rejer hører til krebsdyrene ligesom strandkrabber, edderkoppekrabber
og tanglopper.
Hesterejer fanges på sandbund.
Hesterejer er godt kamuflerede og kan skifte farve
efter bunden.
Hesterejer har små klosakse.
Hesterejer skifter ikke farve, når de bliver kogt,
men Hesterejer smager godt alligevel.

Tangrejer og fjordrejer findes i tang og ålegræs-bælter,
især ved østvendte kyster.Rejerne opholder sig i blæretangen.
Tangbuske tages op og rystes over rejenettet,
så alle rejer giver slip og lander i nettet.
En "reje"pose til fangsten er nødvendigt at huske.
Hold "reje"posen under vand, så alle rejer holdes friske.
Et par waders k a n være en god idé at have på i det kølige vand.
Tangrejer og fjordrejer får den flotte røde farve,
når Tangrejer og fjordrejer bliver kogt.
Tangrejer og fjordrejer bliver op til 7-8 cm lange.

REJE typer:

Tangrejer:
Tangrejer ligner Fjordrejer meget,
men bliver Tangrejer lidt mere orangefarvet ved kogning,
og Tangrejer har røde striber på bagkroppen.

Fjordrejer:
Fjordrejer / Roskilde-rejer,har øjne på stilke.
og kendes på sin lange pandetorn.

Brakvandsrejer:
Brakvandsreje er lidt mindre end Fjordrejer
og i ukogt tilstand er Brakvands rejer smule mere grønlige,
og øjnene sidder ikke på stilke.

Sandrejer:
Sandreje - kaldet Hestereje er grå,
Hesterejer kendes bedst på den manglende pandetorn.
Hesterejer er grågul, men tilpasser,
ligesom flere andre krebsdyr, sin farve til underlaget.
Hesterejen lever mest nedgravet i
sandbunden med kun antenner og øjne stikkende op.
Sandrejer bliver ikke røde ved kogning,
men Sandrejer kan dog udmærket spises.


Kogning af fjordrejer - hesterejer:
Til fire personer rækker cirka 800 gram levende fjordrejer.
Mål fjordrejer op i litermål og
kom cirka dobbelt så meget vand i kog.
Tilsæt tre-fire spsk. salt og to tsk. sukker,
ti peberkorn,
et laurbærblad,
et bundt dildstilke.
Hæld rejerne i, når vandet bulderkoger.
Lad vandet koge op, sluk og lad rejerne stå i et minut,
før rejerne hældes i et dørslag, overbruses med vand
og stilles til afdrypning og afkøling.
Pil rejerne, når de er til at røre ved.
Sæt rejerne koldt indtil en halv time før, de skal spises.
Sådan piller man fjordrejer
Den bedste rejesmag opnås når en smule af hovedet,
forkroppen eller hvad det nu er,
bliver siddende på den pillede reje.
Det gøres bedst ved at tage fat i kanten af rygskjoldet
og vippe det og benene af i ét tag.
Derefter klemmer man let omkring rejens hoved,
mens man med den anden hånd klemmer på halespidsen
og hiver haleskjoldet af.
Arranger rejerne som rejemadder på godt syrligt kommenbrød
smurt med smør...simpelt og godt,
med sort peber og eventuelt citron.